Investering i app shielding-teknologi
Strategiske Investeringer /
28.12.2021Promon modtager strategisk investering fra GRO Capital, Kirk Kapital og Trifork til at fremme vækst og styrke selskabets globale markedsposition inden for app shielding-teknologi.
OSLO, NORGE – Den 28. december 2021 annoncerede Promon A/S (”Promon” eller “selskabet”), en førende udbyder af app shielding-teknologi, at de vil indgå partnerskab med GRO Capital, Kirk Kapital og Trifork (”GRO konsortiet”) med henblik på at øge vækst og cementere selskabets markedsledende position.
Med afsæt i Promons best-in-class app shielding-teknologi vil GRO-konsortiet, som ny majoritetsinvestor i selskabet, bidrage til optimering af salgs- og marketingindsatsen, investere i produktinnovation samt udvide forretningen på tværs af brancher på globalt plan.
Promons platform, kaldet SHIELD, er resultatet af kontinuerlig innovation. Platformen er baseret på teknologi der beskytter applikationer mod hackerangreb ved at udvide sikkerheden og proaktivt identificere og blokere potentielle sikkerhedstrusler i hvile og ved aktivt brug af applikationen. Promons teknologi beskytter +300 millioner enheder mod malwareangreb.
Promon har siden 2006 været pioner inden for app shielding-teknologi og har i dag +250 kunder og +25 strategiske partnere globalt. Selskabet har kontorer i Norge, Tyskland, Storbritannien, USA, Hong Kong og Indien. Promons software er godkendt af en bred portefølje af blue-chip kunder på tværs af en lang række branchevertikaler. Selskabet har oplevet stor vækst siden begyndelsen og GRO Capital, Kirk Kapital og Triforks partnerskab med Promon er en vigtig begivenhed i selskabets vækstrejse. Efterspørgslen for app shielding-teknologi forventes at accelerere betydeligt da kunder i højere grad søger at sikre sig mod et stigende antal software angreb rettet imod applikationer.
I samarbejde med GRO Capital og Kirk Kapital, vil Trifork, en international udbyder af moderne IT-løsninger der stræber efter at være forrest inden for teknologisk innovation, investere i Promon og dermed indtræde i et gensidigt strategisk partnerskab, der bygger på Promons markedsposition inden for app shielding-teknologi.
Gustaf Sahlman, CEO i Promon, sagde: ”Vi er meget begejstrede for at indgå et partnerskab med GRO Capital og Kirk Kapital med henblik på at investere i vores vækstrejse og videreudvikle vores niche teknologi, med fokus på at sikre fortsat leverance af state-of-the-art app shielding-teknologi til millioner af brugere. Vi er stolte af vores præstation som pioner og ekspert inden for app shielding-teknologi, hvorfor det har været vigtig for os at indgå partnerskab med en investor, som kan demonstrere faglig viden og erfaring omkring drift og skalering af software virksomheder.”
Maxwell Veyhe, Partner hos GRO Capital, sagde: “Ledelsen har skabt en meget skalerbar, moderne sikkerhedssoftware platform til beskyttelse af applikationer, som i dag mere end nogensinde er meget sårbare overfor sikkerhedstrusler. Hos GRO Capital, er vi meget imponerede over den teknologiske dybde og det nicheprodukt teamet bag Promon har opbygget over de seneste to årtier. Vi er sikre på at GRO Capital er den ideelle partner for Promon og vi ser frem til at støtte ledelsen med at ekspandere selskabet til en global vinder i app shielding-teknologi markedet.”
Kim Gulstad, administrerende direktør i Kirk Kapital, sagde: ”Vores investering i Promon, sammen med GRO Capital, er et bevis på Kirk Kapitals strategi i at indgå samarbejder med stærke og kompetente partnere, som vi mener kan levere en bæredygtig og langsigtet værdiskabelse. Vi ser Promon som en førsteklasses virksomhed med et betydeligt globalt vækstpotentiale, og vi er glade for at supportere GRO Capital og Promon på denne rejse”.
Jørgen Larsen, administrerende direktør i Trifork, sagde: ”Vi er meget tilfredse med vores investering i Promon sammen med GRO Capital og Kirk Kapital. Trifork er allerede aktiv i det hurtigt voksende cyber protection marked og vi er imponerede over Promons unikke app shielding-teknologi. Promon er en perfekt partner, og vi ser frem til at samarbejde med teamet på deres videre rejse globalt.”
Transaktionen forventes gennemført i slutningen af januar 2022.
Kontaktinformation
Gustaf Sahlman, CEO, Promon, gustaf.sahlman@promon.no
Maxwell Veyhe, Partner, GRO Capital, mv@grocapital.dk
Lars Lunde, Partner, GRO Capital, ll@grocapital.dk
Om Promon
Med hovedsæde i Oslo, Norge, har Promon været pioner inden for app shielding-teknologi og har leveret verdensførende sikkerhedssoftware til flere af de største banker globalt. I dag arbejder Promon på tværs af en bred vifte af industrier med mange forskellige globale Tier 1 kunder, b.la. i industrier inden for finans, sundhed, den offentlige sektor og flere. Promons teknologi er baseret på forskning og stammer fra de internationalt anerkendte forskningsmiljøer på SINTEF og Oslo Universitet. Promons patenterede dybe app shielding-teknologi, Promon SHIELD™, beskytter apps, der bruges af hundreder af millioner af brugere.
For mere information om Promon, se venligst: www.promon.co og www.linkedin.com/company/promon-as
Om GRO Capital
GRO Capital er en ledende nordeuropæisk private equity fond med fokus på modne B2B software og tech virksomheder med stærke vækstprospekter. GRO Capital er aktive ejere, der udvikler porteføljeselskaber med henblik på at skabe langsigtet værdi. Partnerne bag GRO Capital har været investorer i mere end 25 teknologi- og softwarerelaterede virksomheder, og GRO Capital forvalter ca. EUR 430 millioner.
For mere information om GRO Capital, se venligst: www.grocapital.dk og www.linkedin.com/company/gro-capital
Om Trifork
Trifork er en global NextGen IT virksomhed der udvikler innovative software løsninger i samarbejde med deres kunder.
Virksomheden har mere end 1.000 ansatte, fordelt på 57 forretningsenheder, med kontore i 11 lande i Europa og USA, og arbejder inden for seks virksomhedsområder: Digital Health, FinTech, Smart Building, Cloud Operation, Cyber Protection og Smart Enterprise. Triforks forskning og udvikling finder sted i Trifork Labs, hvor Trifork medinvesterer og udvikler teknologibaserede startup virksomheder. Trifork er bag brandet, GOTO, som faciliterer et globalt tech fællesskab med over 255.000 medlemmer og mere end 27 millioner visninger på YouTube.
For mere information omkring Trifork, se venligst: www.trifork.com and www.linkedin.com/company/trifork